- 17. marts 2021
- by Christiansvane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
- Sværhed: Let
-
Set3.812
Indhold i forløbet
Her finder du en oversigt over indholdet i dette forløb, hvor du nemt kan klikke dig frem til de afsnit du skal bruge på de røde links.
Indledning
Et overblik til eleverne
Del 1 – Energi & fedt
Del 2 – Proteiner
Del 3 – Kulhydrater
Del 4 – Super Size Me
Lærervejledning
Læringsmål
Links, litteratur og videoer
Indledning
I dette forløb får eleverne en introduktion til de tre energigivende næringsstoffer kulhydrat, protein og fedt, samt et overblik over energi. Altså hvad er energi, og hvordan får vi det?
Forløbet hedder ”Fastfood – Er det sundt eller usundt?”, da vi undersøger lidt forskellige fastfoods med udgangspunkt i tre energigivende næringsstoffer.
Og dog… Chili con carne er nok ikke helt fastfood, men et meget proteinrigt måltid. Titelmæssigt er den måske ikke helt korrekt, men det er et børnevenligt måltid at lave, som mine elever knuselsker! Og vi kan snakke protein i praksis og teori!
Men jeg holder fast i titlen på forløbet, da opskrifterne fungerer, og vi får nogle gode samtaler på klassen om sundhedsbegrebet. Et af målene med forløbet er nemlig at vise eleverne, at fastfood sagtens kan være sundt (eller i hvert fald ikke usundt), som eksempelvis med wok.
Jeg mener også, at det er vigtigt at vise og give eleverne oplevelsen af usund mad, som fx burgeren med hele molevitten. Det giver en super god indgangsvinkel til at diskutere, at mad kan smage fantalastisk (for det gør burgere jo), men der er altså en “energiregning” at betale, når det kommer til energiindtaget og de tre energigivende næringsstoffer – specielt fedt – og den store energikoncentration i et burgermåltid.
Et overblik til eleverne
Her er forløbet skitseret, således eleverne har et overblik over forløbet.
Del 1 – Energi & fedt
Vi undersøger energi og fedt i mad.
Praktisk arbejde med lækre hjemmelavede burgers, hjemmelavede pommes frites, hjemmelavet mayonnaise. Alt fra bunden.
Hvad indeholder al denne klassiske fastfood egentlig?
Kalorietælling i en uge med appen “Myfitnesspal”.
Del 2 – Proteiner
Vi undersøger proteiner.
Praktisk arbejde med lækker chili con carne, samt opsamling på ugens kalorietælling.
Del 3 – Kulhydrater
Vi undersøger kulhydrater.
Praktisk gang med umme-umme wok-mam-nam, samt opsamling på ugens kalorietælling.
Del 4 – Super Size Me
Se filmen Super Size Me med voiceover og konstantafbrydende madkundskabslærer:-).
Der laves opgaver sideløbende med filmen.
Del 1 – Energi & fedt
I dagens samfund og med al den livsstilsforvirring, der omkredser os, er det vigtigt, at du ved, hvad du stopper i munden. Det er ikke sådan, at vi skal tælle kalorier hver dag og have dårlig samvittighed, hvis vi ikke går i motionscenter eller lige får løbet de der 10 km.
Maden fylder mere og mere i vores liv. Den er en nødvendighed, og vi samles ofte omkring maden i livet. Maden og måltidet kan mange ting! Positivt som negativt.
Intro til kostberegning
Det er jo ikke, fordi vi dagligt skal gå og tælle alle kalorierne i vores mad. Men en kalorietælling kan sætte mange ting i perspektiv i din kost. Hvad er det egentlig, jeg stopper i maden og munden? Er der nogle ting jeg burde skære ned på og andre som jeg bør tilføje?
Her er app´en MyFitnessPal et godt redskab til denne opgave med energi og kalorietælling.
Nu om dage, har vi altid vores smartphones i nærheden. Med MyFitnessPal kan eleverne indtaste de fødevarer og den væske, som de dagligt indtager.
Diverse udøvet motionsformer kan noteres i app´en. App´en regner herefter ud, hvad indtaget indeholder af energi m.m., samt hvor mange kalorier motionen har krævet. Det gælder lige fra kulhydrat, protein, fedt og mineraler til riboflavin m.m.
Sidst men ikke mindst, er der en skridttæller vha. smartphonen. Er skridttælleren præcis? Det ved jeg ikke, men det giver en nogenlunde indikation af den energi, som det kræver at holde kroppen kørende en hel dag.
Find teksten her: Energien i vores mad
Find teksten her: Fedt – Mættet & umættet
Dagens opskrifter:
Del 2 – Proteiner
Hvad er sundhed?
Det er der utrolig mange bud på!
Det hele kan vel ret beset koges ned til ordet velværd.
Er du glad for dig selv og dine omgivelser? Hvis du er det, er det så ikke fint nok? Velvære handler om, at du har det godt med dig selv. Hvornår har du det? Skal en eller anden livsstilekspert i tv eller i en bog fortælle dig det? Hvis du spørger mig, så nej. Hvis du kan leve med et par kilo på sidebenene, er det så ikke fint nok? Hvis du har det godt med din familie, dine venner og du/I, og spiser det som passer jer. Er det så ikke godt nok?
Find teksten her: Proteiner
Dagens opskrift:
Del 3 – Kulhydrater
En balance mellem psyke og fysik
I dette lille forløb, ser vi på indholdet i maden, positivt som negativt. Kalorieindtag er et matematisk faktum. Det er sådan det er. Det er det du skal lære i madkundskab.
Hvis du vil være slank, er der nogle madvarer, som du er nødt til at reducere i din kost. Eller du skal vide, hvor meget du cirka kan spise af nogle typer mad – fx burgeren. Skal du spise burgers flere gange om ugen, hvis du arbejder på at tabe dig? Svaret vil nok være nej, men sker der noget ved at spise en burger med hele svineriet en gang imellem? Og hvad er en gang imellem egentlig for en størrelse?
Om vi vil det eller ej, kommer vi nogen gange til at se os selv halv eller helt nøgne i spejlet. Kan vi lide, hvad vi ser? Er vi tilfredse med os selv?
Der er her en balance mellem din psyke og din fysik.
Nogle mennesker kan blive kede af det, hvis de er ved at blive lidt tykke. Er det sundt at være ked af sin krop og sit udseende? Andre kan leve med det, og have det godt med sig selv. Det er en balance. Dog er der én ting, som vi skal huske på. Vi kan godt leve og være overvægtige og glade for livet. Men så er der fysikken…
Overvægt er lige med øget risiko for alverdens sygdomme, som hjertekarsygdomme, diabetes og blodpropper. Der er med andre ord en konsekvens ved overvægt. Selv om du er glad og lever med en overvægt, kan det altså have visse konsekvenser for din sundhed i sidste ende.
Det vigtigste er, at du har det godt med dig selv og med de ting du spiser. Herfra må du lære at tage stilling til den måde, du indtager dine kalorier i livet på. Dermed kan du skabe din egen velværd.
Hvad er sundhed og velværd for dig?
Kan du leve med at have lidt sul på kroppen?
Alt sammen kan koges ned til dit energiindtag i livet.
Find teksten her: Kulhydrater
I 7. og 8. klasse dykker vi ned i kostråd og vitaminer og mineraler, som også har indflydelse på sundheden.
Dagens opskrift:
Del 4 – Super Size Me
Normalt plejer jeg at anvende fire undervisningsgange på forløbet, men der har været en nedjustering af madkundskabs timetal på min arbejdsplads, hvorfor jeg kun anvender tre nu.
Hvis jeg havde en fjerde undervisningsgang til rådighed, ville vi slutte af med at se filmen Super Size Me (link: find opgaver her). Det er en god film, som belyser netop det, som vi har arbejdet med i teori og praksis – for højt energiindtag. Det hele bliver smurt ind i lidt Hollywood-bræk og lidt pladr-amerikanisering af nogle banditter, men det skal din lærer nok forklare dig.
Lærervejledning
Tanken med dette forløb er, at de energigivende næringsstoffer (makronæringsstoffer) introduceres til elever i 6. klasse, da alle elever har obligatorisk madkundskab på 6. årgang.
Derfra kan vi så bygge videre på begreberne i 7. klasse, når eleverne fordeles på prøvevalgfagene.
Der er sat tre, potentielt fire, undervisningsgange af til forløbet, hvor der hver gang læses en artikel om en de tre energigivende næringsstoffer, samt laves en ret, som indeholder meget af netop dette næringsstof.
Som en del af forløbet kan eleverne introduceres til energi- og kostberegning. Men I kan også bare holde jer til de faglige artikler, samt madlavningen.
Energiberegningerne kan gøres med app´en MyFitnessPal eller via hjemmesiden https://deklaration.fooddata.dk/?Deklarationer.
Målet med denne del af forløbet er ikke, at eleverne skal anvende app´en fremadrettet i deres hverdag (læs: jeg mener ikke børn skal tælle kalorier i hverdagen, desto mindre det er en del af et målrettet kursus eller lignende, hvor der arbejdes mod overvægt).
Tanken er, at eleverne kan se næringsstofferne i maden og får en fornemmelse af, at vi som mennesker har brug for en vis mængde energi pr. dag. For lidt energi kan lede til vægttab, for megen energi kan lede til vægtøgning. Det er altså basics inden for sundhed og ernæring, som eleverne lærer her. I 7. + 8. klasse introducere jeg eleverne til mikronæringsstoffernes betydning for kosten og sundhedsbegrebet. Læs mere her: Sundhedsforløb 8. klasse – Madens opgaver i din krop
Efter dette forløb er målet, at eleverne er lidt mere oplyste om, hvad energi i kosten egentlig er for en størrelse. De har smagt, set, følt og fået perspektiveret, hvad energi i den daglige kost betyder og hvilken størrelse det er.
Som en frivillig opgave, opfordrer jeg eleverne til at bruge app´en i en uge, da det giver os noget data, om hvor vidt de får den næring, som de faktisk skal bruge. Dette giver overraskende nok en masse samtaler, hvor eleverne faktisk tit får for lidt energi. Men dette kan jo være forskelligt fra skole til skole.
Du skal dog lyve en smule for at anvende app´en, da du skal være 18 år.
En anden løsning som kan anvendes, er hjemmesiden https://deklaration.fooddata.dk/?Deklarationer.
Første undervisningsgang
Eleverne introduceres til forløbet. I kan med fordel gennemgå indledningen og afsnittet “Et overblik til eleverne” sammen på klassen, således eleverne er indforstået med de næste ugers arbejde.
Artiklen Fedt – Mættet & umættet gennemgås på klassen, i makkerpar eller grupper, hvor teksten læses. Læsningen følges op af en gennemgang i plenum, således der sikres at alle har en nognelunde forståelse af begrebet.
Hvis tiden tillader det, kan der også ses på artiklen Energien i vores mad, eller denne artikel kan læses som en lektie op til forløbet eller til den næste gang.
Herefter følger praktisk arbejde med lækre hjemmelavede burgers, hjemmelavede pommes frites, hjemmelavet mayonnaise. Alt fra bunden.
Opskrifter:
Der er i forløbet mulighed for at lægge et ekstra lag på det faglige aspekt heri. Eleverne kan introduceres til energi- og kostberegning i slutningen af lektionen, hvis tiden tillader det. Alternativt, kan du lægge en ekstra undervisningsgang ind i forløbet, således at der bliver mere tid til det teoretiske arbejde med energi- og kostberegningerne. Således vil du anvende 5 undervisningsgange.
Jeg lader det altid være frivilligt, om man vil være med til at tælle kalorier og energiindtag i den daglige kost. Jeg gør det altid i denne periode – minimum en uge. Så kan eleverne se mit energiindtag som et eksempel.
Eleverne vises, hvordan man anvender MyFitnessPal. Læs mere her, hvis du vil arbejde med kostberegning i forløbet: Kostberegner
Anden undervisningsgang
Artiklen Proteiner gennemgås på klassen, individuelt, i makkerpar eller grupper, hvor teksten læses. Læsningen følges op af en gennemgang i plenum, således der sikres at alle har en nognelunde forståelse af begrebet.
Herefter følger praktisk arbejde med en lækker chili con carne, samt opsamling på ugens kalorietælling. Eleverne kan også lave et fladbrød til chili con carnen, ligesom de kan lave ris og lidt grøntsagsstave. En lille klat creme fraiche er også lækkert på en chili con carne. Så husk at købe ind til dette, da det ikke er decideret angivet i opskriften.
Opskrifter:
Tredje undervisningsgang
Artiklen Kulhydrater gennemgås på klassen, individuelt, i makkerpar eller grupper, hvor teksten læses. Læsningen følges op af en gennemgang i plenum, således der sikres at alle har en nognelunde forståelse af begrebet.
Dernæst følger praktisk arbejde med umme-umme wok-mam-nam, samt opsamling på ugens kalorietælling.
Forløbet rundes af med at se på elevernes kalorietællinger, hvis de vil fortælle herom. Ellers viser jeg altid min på Smartboard, hvor energien bliver eksemplificeret. Dette kan give anledning til en god snak, som kan gå i mange forskellige retninger.
Jeg runder altid af med at fortælle, at jeg ikke synes man skal tælle kalorier til hverdag, men jeg gør læringsværdien klar heri. Altså: “Kan I se, hvordan energibegrebet har indflydelse på, hvorfor og hvordan vi spiser?“, og “hvorfor er der nogle anbefalinger til, hvordan vi skal spise?“, kunne være nogle afsluttende sætninger på forløbet, som kan lede til nogle gode samtaler med eleverne.
Opskrifter:
En mulig fjerde gang
Som en afslutning på forløbet kan du overveje at vise filmen Super Size Me.
Det er en god film, som belyser netop det, som forløbet har arbejdet med i teori og praksis – for højt energiindtag. Det hele bliver smurt ind i lidt Hollywood-bræk og lidt pladr-amerikanisering af nogle filmfolk. Det skal du nok lige hjælpe eleverne med at forstå, da filmen måske godt lidt kan udstille McDonalds som nogle skurke. Det vil jeg ikke lægge i munden eller hovederne på eleverne Det skal de selv lære at tage stilling til.
Hvor om alt er, synes jeg det er en god film, som netop belyser et for højt energiindtag og konsekvenserne heraf. Dernæst er der utrolig mange perspektiveringsmuligheder med filmen. Men der er jeg nok mere til at “keep it simple“.
Filmen skal sandsynligvis købes, da den ikke er at finde på diverse streamingtjenester. 1 Vejgaard-dollars (50 kr.) på nettet, og du har filmen forevigt…
Find opgaver til filmen her: Opgaver til Super Size Me
Læringsmål
Her følger et udsnit af de muligheder, som der er for at arbejde med læringsmål i dette forløb. Dette er afhængigt af, hvor meget du går i dybden med udvalgte opgaver i forløbet.
Mad og sundhed:
Eleven kan omsætte viden om sund mad i madlavning.
Eleven har viden om sund mad og madlavning.
Eleven kan vurdere egne madvalg i forhold til sundhed og trivsel.
Eleven har viden om faktorer der påvirker madvalg, sundhed, trivsel og miljø.
Eleven kan redegøre for energibehov og ernæring i forhold til egen sundhed, herunder med digital kostberegning.
Eleven har viden om ernæringsfaktorer og energibehov.
Fødevarebevidsthed:
Eleven kan aflæse madvaredeklarationer og fødevaremærkninger.
Eleven har viden om fagord og begreber og maddeklarationers og mærkningsordningers formål og struktur.
Madlavning:
Eleven kan lave mad efter en opskrift.
Eleven har viden om køkkenredskaber, arbejds- processer samt fagord
og begreber i en opskrift.
Eleven kan lave mad ud fra enkle grundmetoder og teknikker.
Eleven har viden
om grundmetoder og teknikker i madlavning.
Eleven kan tilsmage og krydre maden.